I forgårs plukkede jeg 1 kg jordbær, som jeg nippede og vaskede og puttede i en skål med 3/4 kg sukker og tynde citronskiver fra en citron, og i går kogte jeg så hele molevitten ind.
Det skulle faktisk koges op to gange, for efter første opkogning, skulle jordbærrene fiskes op med en hulske, og derefter skulle saftlagen koges ind til sirupagtig tilstand.
Opskriften har jeg fra Jensens syltebog, men da jeg endnu ikke har smagt på det, aner jeg ikke, om det er godt, men det ser i hvert fald utrolig lækkert ud, og jeg forestiller mig, at det skal bruges til desserter og andre kreative påfund.
Der blev halvandet glas som det på billedet ud af det - så nu har jeg puttet sommeren på glas!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar