onsdag den 22. februar 2012

Om vaser og blomster

Jeg kom til at hoppe forbi Søstrene Grene i dag - og se lige hvad der kom med hjem. Nogle gange kan man altså være heldig at finde nogle virkelig pæne ting - den her fine hvide vaser er en af dem (synes jeg).
Den kostede 30 kroner, og jeg blev selvfølgelig nødt til fluks at gå ud og købe nogle friske tulipaner, elsker friske blomster, og jeg synes næsten, at de er aller flottest, inden de er sprunget rigtigt ud.
De havde også vasen i to mindre størrelser, og dem kunne man også få i et par andre farver (sort, blå og orange/rød). 
Jeg kunne selvfølgelig ikke slippe med at betale 30 kroner for et besøg hos søstrene, for der røg også en rigtig fin opbevaringsæske i kurven og nogle andre småting.