søndag den 22. juli 2012

Hjemme igen...









Oven på dage med tempo og mange mennesker omkring sig i Berlin og Hamborg, var det fantastisk at være hjemme igen. Altså turen var også fantastisk, men det at komme hjem og lukke døren bag sig, var virkelig også lækkert.
Måske var det særligt tiltrængt oven på turen i tog fra Hamborg, som virkelig ellers ikke lyder af noget særligt, men hold nu op hvor var vi havnet i kupeen for børn og skrig og skrål, og forældre som vidst nærmest havde opgivet at tage kampen op med deres afkom. Vi sad simpelthen og blev så arrige...
Dagen efter hjemkomst cyklede vi en tur ind til byen (altså selv om man bor på Vesterbro, kan man stadig godt cykle "ind" til byen), og vi var bl.a. forbi Stelling (den med rammer i Lille Kirkestræde), hvor jeg bl.a. købte disse to fine eksemplarer i naturtræ (øverste billede) og nogle sorte i forskellige størrelser.
Trykket af sommerfuglen er med Bolig magasinet i øjeblikket, og det lille billede er bare tape, som jeg faldt over i Panduro til 14 kr stykket.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar